HANDMADE SINCE 1961

DANSK HÅNDVÆRK I SÆRKLASSE

Mogens Hansen har siden 1961 været kendt for stolte traditioner for kvalitetshåndværk, fleksibilitet og gode råmaterialer – præsenteret i både nyt og klassisk design. Det holder vi ved, og det bygger vi videre på – med fokus på bæredygtighed, design og dansk kvalitet.

25 års garanti

BÆREDYGTIG DANSK PRODUKTION ER FUNDAMENTET Mogens Hansens varemærke er 100 % håndholdt dansk produktion på vores fabrik ved Aarhus. Hvert enkelt møbel skabes i tæt dialog med den kommende ejer, og vores erfarne håndværkere efterkommer gerne specifikke ønsker om eventuelle specialløsninger. DANSKE UNDERLEVERANDØRER Et tæt samarbejde med en bred vifte af danske leverandører og designere understøtter en fortsat ambitiøs udvikling med fokus rettet mod dansk kvalitet og bæredygtig produktion.

DESIGN, SIDDEKOMFORT OG KVALITET er fundamentet i en sofa fra Mogens Hansen. Derfor er udviklingen af en model baseret på utallige arbejdsmøder med designeren i vores produktion, hvor hvert enkelt step nøje overvejes og gennemprøves. Resultatet af denne indgående udvekslingsproces er et smukt og velproportioneret møbel, nøje bearbejdet ned til mindste detalje i forhold til siddekomfort og kvalitet. I OVER 50 ÅR har vi produceret vores træstel efter samme metode, og vi tøver ikke med at give vores kunder 25 års garanti på disse!

HISTORIE

MH Møbler A/S blev grundlagt i 1961 og fejrede således sit 50-års jubilæum i 2011. Firmaet blev skabt af designer og fabrikant Mogens Hansen og blev i 2003 overtaget af Mogens’ søn, Michael Hansen, som med fokus på innovation og topkvalitet ambitiøst viderefører sin fars stolte håndværkstraditioner.

BÆREDYGTIGHED

Det nye Mogens Hansen vil som frontrunner i Danmark udvikle et sortiment af bæredygtige møbler – naturligvis med samme skrappe krav til kvalitet, design og komfort. Således har vi indført mulighed for at vælge betræk af stof, som er svanemærket eller Cradle to Cradlecertificeret. Bæredygtighed handler også om kvalitet. De første af vores sofastel fra 60’erne ses mange steder fuldt funktionsdygtige endnu. Gode, solide sofastel vil også være fremtiden for Mogens Hansen.

DANSK PRODUKTION, DANSK KVALITET

Mogens Hansen vil fortsat producere møbler på vores moderne fabrik ved Aarhus. Vi benytter os så vidt muligt af danske underleverandører, da dette understøtter fleksible, hurtige og mere bæredygtige leverancer af højkvalitetsmøbler. Vores lokale produktion sikrer mulighed for at levere designmøbler i specialmål til glæde for de kunder, som har specifikke ønsker.

Modeller

VORES ANSVAR

Vi udvælger vores råvarer med omhu, og kun det bedste finder vej til vores møbler. Ligeså har vi altid et stort fokus på, at vores råvarer er produceret med fokus på så lav en miljøbelastning som muligt.