Niels Peters Kro, Solbjerg egnsarkiv
Mogens Hansen
var en meget vellidt direktør, som ikke havde fine fornemmelser, men selv deltog i produktionen, hvis det var nødvendigt. Den smule fritid der var, blev brugt på Jysk Væddeløbsbane eller på fodbold. Han startede Solbjergs Idrætsforeningens fodboldafdeling i 1962, hvor han var formand i 12 år, og spillede til han var 53 år, hvor knæet ikke kunne holde til det mere. I 1989 købte han Solbjerg Kro, for som han sagde: ”Vi skulle have et sted at holde julefrokosten”. Det var sagt i spøg, da den rigtige begrundelse var, at han og Karin vil have noget som de kunne være fælles om på deres ældre dage, da hustruen tidligere var servitrice. Dette blev dog aldrig en realitet, da Karin døde af kræft i 1991, og kroen blev sat til salg i 2004. Året efter var det slut med kro i Solbjerg, da den gamle kro fra 1871 blev revet ned. Mogens Hansen dør i april 2006, 70 år gammel, men allerede i 2003 blev direktørstolen overdraget til sønnen Michael Hansen.