- HANDMADE IN DENMARK SINCE 1961
Læderpleje og vedligehold
At pleje sit møbel fra Mogens Hansen DENMARK er som at efterlade et kærligt aftryk til den eller dem, som kommer efter.
For, selvom gode materialer i sig selv giver gode møbler, skal du alligevel gøre dit, for at de kan gå fra generation til generation.
ET NYT LÆDERMØBEL
fra Mogens Hansen DENMARK skal du blot pakke nænsomt ud og tage i brug.
DAGLIG RENGØRING
Støv af med støvekost, tør blød klud eller mikrofiberklud. Tør straks spild op. Brug aldrig traditionelle rengøringsmidler, sulfo eller opløsningsmidler.I tilfælde af lette pletter kan du bruge en meget blød klud, hårdt vredet op i kogt vand og afkølet til stuetemperatur.
Ofte vil det være at foretrække at lade lette pletter absorberes i den naturligt udviklende patina.
PLEJE
1 til 2 gange om året bør du rengøre og pleje dit møbel..
Vi anbefaler KUN specialudviklede rense- og plejeprodukter.
HER ER DET VIGTIGT at skelne mellem anilin/semianilin-læder
uden voks, voksbehandlet og olivengarvet.
Til anilin- og semianilin-læder → uden voks :
KERALUX:
Rens og plejesæt:
KERALUX læderplejesæt P
GUARDIAN:
Rens: Guardian Læderrens
Pleje efter rens: Guardian Lædercreme
LEATHER MASTER:
Rens og plejesæt: LM Maxi Kit – Leather clean & protect
Til → voksbehandlet anilin- og semianilin-læder :
KERALUX:
Rens og plejesæt: KERALUX læderplejesæt til “saddle” læder
GUARDIAN:
Rens: Guardian Læderrens
Pleje efter rens: Guardian Lædercreme m. voks
LEATHER MASTER:
Rens: Soft cleaner for leather 250 ml.
Pleje efter rens: Leather protection cream premium 250 ml.
Til → olivengarvet anilin- og semianilin-læder :
KERALUX:
Rens og plejesæt: KERALUX læderplejesæt til olivengarvet læder
Før rengøring og pleje skal du støvsuge dit lædermøbel med et blødt mundstykke. Indstil din støvsuger til lav sugeevne. Undgå skarpe genstande.
Når du rengør dit lædermøbel, skal du fugte en svamp med læderrens og nænsomt føre svampen over læderets overflade fra side til side. I tilfælde af pletter skal du bevæge svampen i cirkulære bevægelser over pletten. Gnid ikke hårdt på læderet! Aftør løse hynder separat og sørg for at behandle hele overfladen for at undgå pletter og misfarvning. Efter behandling med læderrens, skal læderet tørre i mindst en time. Efterfølgende kan du med fordel påføre lædercreme.
Når du skal påføre lædercreme, er det vigtigt, at du ryster flasken før brug. Du skal altid bruge en blød og tør klud til at massere lædercremen ind i læderet. Du kan med fordel gøre det med bløde, cirkulære bevægelser. Som en god afslutning kan du polere ganske let. Lædercreme øger modstandsdygtigheden over for pletter, alt imens den beskytter læderet mod udtørring.
✖ Nubuck (ruskind) må kun rengøres med en støvsuger og ikke med vand, sæbespåner eller læderfedt. Husk altid at følge de specifikke guidelines og anbefalinger for dit nubuck-lædermøbel.